Blockchain: Et løsning på et meget specifikt problem

Imens hele verden går i selvsving over blockchain teknologien og fanatisk forsøger at proppe vores sundhedsdata, virksomhedslogik, elforsyning, ejendomsskøder, nationalvaluta eller tun (ja, jeg skrev tun) over på uspecificerede blockchains så bør vi huske på at blockchains opstod som en konkret løsning på et meget specifikt problem:

Såkaldte “cypherpunks” (tidlige internet aktivister som f.eks Julian Assange) havde længe forsøgt at lave deres “egne” digitale penge der kunne fungere uafhængigt af stater, nationalbanker osv. Det havde dog vist sig at være svært da de fleste forsøg på at sætte disse penge-systemer op, blev lukket ned af myndighederne igen ved at deres servere/databaser blev konfiskerede.

Løsninger på problemet kom sammen med Bitcoins blockchain i 2009 hvor det for første gang lykkedes at skabe et decentralt netværk der gennem løftet om at eje eller skabe “digitalt guld” (bitcoins) skabte de rigtige spilteoretiske incitamenter og derigennem gjorde det muligt at både skabe, holde og sende værdi direkte over internettet uden brug af klassiske tredje parter som f.eks. banker.

Det vigtigste egenskaber ved Bitcoin blockchainen/netværket var at alle med en internet forbindelse kunne deltage og at der ikke var nogen servere, men at alle brugere istedet forbandt direkte til hinanden via peer-2-peer teknologi og sikre digitale underskrifter.

Derudover blev alle nye transaktioner gemt i såkaldte blokke der efter ca. 10 minutter ikke kunne ændres efter de var blevet “lukkede”.

Det betød at alle transaktioner var
Mulige for alle (alle på hele kloden kan sende og modtage bitcoins så længe de har en PC/smartphone og internet)
Personlige (en person med et password til en bitcoin”konto” er den eneste person på kloden der kan sende bitcoins ud fra den konto)
Endelige (der er ikke mulighed for at censurere/fjerne en bitcoin transaktion når den først ligger i en blok i blockchainen)

Gennemsigtige (alle kan altid tænde deres computer og se alle transaktioner på blockchainen)

Når banker som f.eks dem i R3 Konsortiet taler om blockchains (eller distibuted ledgers som de kalder deres produkter) så er der ingen af disse oprindelige blockchain egenskaber som umiddelbart er interessante for dem da de enten ikke behøver eller ønsker: Gennemsigtighed i alle transaktioner, at alle individer på kloden kan deltage, at fejlbehæftede/uønskede transaktioner ikke efterfølgende kan rettes/censureres.
Det er også derfor at når vi ser f.eks. R3 lancerer IT løsninger  som deres Corda platform så er det meget muligt at de har skabt et interessant IT-system, men det vil formentlig have meget mere til fælles med en moderne distribueret database end blockchains.

Hvis man kender lidt til banksektoren så er det dog ikke nogen dum ide da der bestemt er plads til forbedringer når det kommer til IT (uanset hvad systemerne så bliver kaldt).

Der er andre blockchains der deler mange af deres egenskaber med Bitcoin, f.eks. Ethereum, Monero etc. Men der er stort set ingen der bruger dem eller deres tilhørende valuta til andet end udvikling af prototyper eller valutaspekulation. Bitcoin er derfor også i øjeblikket den eneste blockchain der reelt bliver brugt i stor stil til rent faktisk at overføre værdi, betale for varer etc.
Afslutningsvis er det også værd at bemærke at det er utrolig let at lave en blockchain – 10 banker kunne f.eks. sætte deres egen blockchain op på meget kort tid. Det der er svært er at finde en use case hvor man/bankerne har brug for de unikke egenskaber som en blockchain tilbyder (medmindre man altså begynder at mishandle begreberne)

For mere information omkring historien bag digitale penge kan du se denne video jeg har lavet for Finansforbundet.

Udgivet af

Simon Ousager

Redaktør på Blogchain.dk og ejer af konsulent virksomheden Paradigm Consult