Blockchain: Værdiernes Internet

Gæsteindlæg

Af Claus Skytte – Ekspert i deleøkonomi og forfatter af bøgerne “Skal Vi Dele?” (2014) og “Den Nye Andelsbevægelse” der udkommer den 5. April.

Blockchains er åbne, grænseløse, decentrale, transparente og sikre dele-databaser. Hvad vi vælger at putte ind i disse databaser, kan variere, men alt hvad der er digitalt, kan i princippet lægges på en blockchain. Det kunne for eksempel være valuta, billetter, kvitteringer, værdipapirer og gavekort. For at nævne nogle få værdier. Kan vi undgå, at deledatabaserne bliver lukkede, indhegnede, centraliserede, mørklagte og underlagt tung kontrol? Sikkert ikke. Mon ikke, at der sker det samme med blockchain som med internettet, der også groede vildt og ureguleret i begyndelsen. Til det blev kultiveret og fik sat små, kønne hegn op, og der kom styr på den kaotiske vildskab med rækker af velplejede hjemmesider og apps. Der var ikke mange, som havde en såkaldt hjemmeside i midten af 1990’erne. Der var heller ikke mange af hjemmesiderne, som havde reel værdi. Det var som oftest digitaliserede brochurer, der var direkte spejlinger af årsrapporten. Som om, at der ikke var forskel på at bladre og at scrolle. De færreste vidste i øvrigt, hvad ’at scrolle’ betød, så hvordan skulle man overhovedet vide, hvordan man surfede på the World Wide Web?

Nu ser vi de første blockchain-sider spire frem. De ligner på mange måder det første internet. Det er legepladser for digitale ingeniører, som sender værdi sikkert til hinanden udenom bankerne. Brugervenligheden har ikke topprioritet lige nu. Det skal bare fungere. Så kan vi lave brugerdesign senere. Blockchain betyder direkte oversat en kæde af en masse blokke. Blokke af information om ejerskab af værdi. Dét, at du kan bytte værdi for værdi uden brug af en mellemmand. Det er ikke sværere at forklare, end hvad www er. Det tænker du bare ikke over. Du bruger det bare. Det er heller ikke sikkert, at du ved, hvordan en benzinmotor virker. Men du kører stadig bil uden problemer. Blockchain flytter kort sagt værdi uden brug af for eksempel banker.

Det giver mest mening at forklare blockchain ud fra din bankkonto i dag. Allermest når du skal overføre penge fra din konto i Danmark til en udenlandsk konto. Det skal selvfølgelig gå ordentlig til, og derfor er banken din mellemmand, som garanterer overførslen. Du kan sagtens selv kopiere et dokument fra din computer og sende det til en kollega via en e-mail. Det gør du hver dag. Det kunne du i princippet også gøre med værdi. Men det går bare ikke, at du kopierer 10.000 kroner fra dit skrivebord og sender dem til din VVS-mand, hvis de 10.000 kroner stadig ligger på dit skrivebord, når du har trykket send. Pengene skal forsvinde fra dig, hvis ikke tilliden til penge skal forsvinde fra verden. Derfor er der behov for 100 procent sikkerhed, når du sender værdi digitalt.

Når du skal flytte penge, giver du derfor banken en masse hemmelige koder, og banken undersøger, om den udenlandske bank og kontoindehaver findes i virkeligheden. Det skal selvfølgelig også undersøges om, der er dækning på din konto, og at du ikke er ved at smugle penge eller finansiere en terroraktion. Du må kun overføre få penge dagligt, og du kan på ingen måde gøre det selv. Ligesom du heller ikke selv må trykke dine egne penge. Selve overførslen kan godt tage et par dage, og banken selv er ikke bleg for at tage sig godt betalt for sikkerhedsarbejdet. Når nu alligevel ingen andre må have lov, kan man lige så godt nyde rart af lidt monopolistisk frihed til prissætningen. Dine penge skal jo også være der og ikke forsvinde i en digital sprække. Det er du jo ikke interesseret i og vil derfor betale godt for.

Når der skal flyttes millioner over landegrænserne, foregår det endnu mere langsommeligt. Eller sikkert om du vil. Skal pengene flyttes fra et civiliseret land til et knap så civiliseret land, kan der gå uger, før pengene er sikkert overført. Med blockchains sker overførslen med lysets hast. I bogstaveligste forstand. Blockchain fjerner mellemmanden, som er bankerne. Forestil dig en verden uden banker. Det er sværere at forestille sig end en verden uden træer, ikke sandt? Men bankerne har ikke altid været her. Den første offentlige bank blev åbnet for præcis 300 år siden i Frankrig under navnet Law & Company. Den var skotsk, og penge var tillid. Blockchain er programmeret tillid. Det er et økonomisk økosystem af fællesskaber, som passer på hinandens værdier. Du tænker, at du har en bankkonto. Men det har du faktisk ikke. Banken har din konto og en database med en masse oplysninger, som er i sikkerhed hos dem. Med blockchain har alle i kæden digitale øjne på hinandens konti for en sikkerheds skyld. Når der er 100.000 medlemmer med hver sin computer, der konstant observerer kæden, er det umuligt at fuske med tallene. Med mindre man kan få over 50.000 til at snyde med tallene lige præcis samtidig, og det bliver svært. Alle computere og deres brugere husker samtidig alle de transaktioner, som nogensinde er blevet foretaget med din værdi. Så blokkæden bliver længere og længere af al den information af værdioverførsler, som kommer til. Nu kan vi flytte alt, hvad vi ejer uden at have brug for, at banker manuelt sikrer, at det sker forsvarligt. Lige som vi heller ikke længere har brug for at få personlig check-in i lufthavnen for at være sikre på at kunne komme ind i en flyvemaskine og bevæge os ud i verden gennem luften. Det føltes engang som en magisk besværgelse, og vi klamrede os til vores billet. Nu har vi bare et nummer. Fly kan godt flyve uden billetter. Penge kan godt flyve uden banker.

Du har sikkert hørt om bitcoin, som er den mest kendte værdi på en blockchain. Den blev desværre også brugt til en masse lyssky forretninger eller i hvert fald stigmatiseret, så den mistede hurtigt noget af sin glorie. Kunne bankerne eventuelt være interesserede i, at systemet ikke duede? På samme måde som musikindustrien fik lagt Napster i benlås, da de som de første indførte digital deleøkonomi og gav al musik fri, fordi ny teknologi gav os mulighed for at gå ind i hinandens computere gennem internettet og kopiere musik fra hinanden. Spotify og masser af andre deletjenester opstod på skuldrene af Napster. Ja, disse platforme udgjorde faktisk en stor del af blockchains teknologigrundlag. Bitcoin vil blive husket som den første værdi(de)central, der rent faktisk virkede effektivt.

Blockchains vil ændre alt, der har med værdi at gøre. Og det er ikke så lidt. Det begynder med banker og dernæst forsikringer. Men virksomheder og regeringer vil også komme på blockchain præcis som dengang i slutningen af  1990’erne, hvor alle fik en hjemmeside. Det vil være primitivt i starten, men snart vil det blive sofistikeret, og vi vil alle få en hurtigere, lettere, billigere og bedre hverdag.

Tænk engang over, hvordan de første primitive hjemmesider blev starten på total forandring af dit liv. Vi holdt op med at skrive breve og sende fax. Vi gik ikke på posthuset, men på internettet. I starten sendte man både brevet per e-mail og per snailmail, men efterhånden som vi stolede på e-mailen, slikkede vi ikke længere på frimærker. Så kom turen til aviserne. Jeg er så gammel en mand, at jeg abonnerer på to papiraviser endnu. Men skal jeg være ærlig, læser jeg næsten oftere mine nyheder på nettet. Min mor printer også sin papirbillet, når hun skal ud at flyve. Min datter er ung og velorienteret. Engang imellem bladrer hun i fars og mor avis. Jeg synes, at det ser klogt ud. Jeg tror, hun tænker, at det ser gammeldags ud, og hun vil senere i livet huske tilbage på det, som jeg erindrer store videokassetter, mormors hårnet og biler uden sikkerhedsseler. Måske en dag vil vore efterkommere tænke tilbage på bankerne på samme måde. Bill Gates profiterede i 1994, at ”banking is essential, banks are not”. Snart er der i hvert fald ingen filialer. Så bliver alle penge digitale. Hvad sker der så?

Da e-handel så dagens lys, var der ingen, der turde at handle e-handel. Vi skal ikke længere tilbage end for ti år siden, før ingen ville dele så meget som et telefonnummer på nettet. Det var alt for usikkert og farligt. Hvad kunne det ikke misbruges til? Når det kom til ens dankortoplysninger, kunne der slet ikke på nogen måde være tale om at bruge dem på nettet. Hvordan kunne man vide, om der overhovedet var rigtige butikker bag e-handlerne? Hvordan sikrede man sig, at man ikke fik stjålet alle sine penge? Hvordan kunne man være overbevist om, at varen nogensinde blev leveret som lovet? Der var jo ingen mennesker at se i øjnene, om man nu kunne stole på dem. Nu står vi samme sted igen med blockchain. Hvordan kan vi vide os sikre på dette nymodens stads? Det giver ikke mening for os, at tilliden nu bliver decentraliseret, så vi kan overføre værdi uden nogen form for mellemmænd. Oven i købet med lysets hast. Som at surfe i penge, som vi surfede på nettet. Hvad vil det ikke ændre i vores liv? Internettet og websiderne gav os personlig kommunikation, blogs, e-handel, sociale medier og et fedt alternativ til den virkelige verden. Hvad har vi ikke af værdi, som kan lægges på en blockchain? Hvad med dine rabatpoint i dine yndlingsbutikker og flyselskab? Det er jo værdi. De kan komme på en blockchain. Så kan du handle med rejsepoint i dit supermarked. Hvad med din troværdighed? Det er jo værdi. Det kan komme på en blockchain.

Vi kommer til at se alle mulige former for nye valutaer, som vi kan betale med lige så sikkert og godt som med penge. Du kan lave din egen valuta, hvis I er mange nok, som er interesseret i den. Du kan bygge dit eget private internet. Vi kan sikre vores ’tingenes internet’-ting i blokke, som er umulige at hacke, så vi ikke får stjålet indholdet af vores køleskab eller brændt brødene i brødristeren. Værdi kan opgøres i så meget andet end penge. Penge er i bund og grund tilliden til, at det stykke papir, jeg udveksler med dig for en vare, kan bruges til at købe noget andet af samme værdi. Penge er tillid gennem mellemmænd. Blockchains er tillid uden mellemmænd. Deleøkonomien åbner døren for tiltrængte tilbygninger til penge og åbner døren for deleøkonomiens tiltrængte teknologiske og økonomiske fundament.

Claus Skytte
www.clausskytte.com

 

Udgivet af

Simon Ousager

Redaktør på Blogchain.dk og ejer af konsulent virksomheden Paradigm Consult