Blockchain: Et løsning på et meget specifikt problem

Imens hele verden går i selvsving over blockchain teknologien og fanatisk forsøger at proppe vores sundhedsdata, virksomhedslogik, elforsyning, ejendomsskøder, nationalvaluta eller tun (ja, jeg skrev tun) over på uspecificerede blockchains så bør vi huske på at blockchains opstod som en konkret løsning på et meget specifikt problem:

Såkaldte “cypherpunks” (tidlige internet aktivister som f.eks Julian Assange) havde længe forsøgt at lave deres “egne” digitale penge der kunne fungere uafhængigt af stater, nationalbanker osv. Det havde dog vist sig at være svært da de fleste forsøg på at sætte disse penge-systemer op, blev lukket ned af myndighederne igen ved at deres servere/databaser blev konfiskerede.

Løsninger på problemet kom sammen med Bitcoins blockchain i 2009 hvor det for første gang lykkedes at skabe et decentralt netværk der gennem løftet om at eje eller skabe “digitalt guld” (bitcoins) skabte de rigtige spilteoretiske incitamenter og derigennem gjorde det muligt at både skabe, holde og sende værdi direkte over internettet uden brug af klassiske tredje parter som f.eks. banker.

Det vigtigste egenskaber ved Bitcoin blockchainen/netværket var at alle med en internet forbindelse kunne deltage og at der ikke var nogen servere, men at alle brugere istedet forbandt direkte til hinanden via peer-2-peer teknologi og sikre digitale underskrifter.

Derudover blev alle nye transaktioner gemt i såkaldte blokke der efter ca. 10 minutter ikke kunne ændres efter de var blevet “lukkede”.

Det betød at alle transaktioner var
Mulige for alle (alle på hele kloden kan sende og modtage bitcoins så længe de har en PC/smartphone og internet)
Personlige (en person med et password til en bitcoin”konto” er den eneste person på kloden der kan sende bitcoins ud fra den konto)
Endelige (der er ikke mulighed for at censurere/fjerne en bitcoin transaktion når den først ligger i en blok i blockchainen)

Gennemsigtige (alle kan altid tænde deres computer og se alle transaktioner på blockchainen)

Når banker som f.eks dem i R3 Konsortiet taler om blockchains (eller distibuted ledgers som de kalder deres produkter) så er der ingen af disse oprindelige blockchain egenskaber som umiddelbart er interessante for dem da de enten ikke behøver eller ønsker: Gennemsigtighed i alle transaktioner, at alle individer på kloden kan deltage, at fejlbehæftede/uønskede transaktioner ikke efterfølgende kan rettes/censureres.
Det er også derfor at når vi ser f.eks. R3 lancerer IT løsninger  som deres Corda platform så er det meget muligt at de har skabt et interessant IT-system, men det vil formentlig have meget mere til fælles med en moderne distribueret database end blockchains.

Hvis man kender lidt til banksektoren så er det dog ikke nogen dum ide da der bestemt er plads til forbedringer når det kommer til IT (uanset hvad systemerne så bliver kaldt).

Der er andre blockchains der deler mange af deres egenskaber med Bitcoin, f.eks. Ethereum, Monero etc. Men der er stort set ingen der bruger dem eller deres tilhørende valuta til andet end udvikling af prototyper eller valutaspekulation. Bitcoin er derfor også i øjeblikket den eneste blockchain der reelt bliver brugt i stor stil til rent faktisk at overføre værdi, betale for varer etc.
Afslutningsvis er det også værd at bemærke at det er utrolig let at lave en blockchain – 10 banker kunne f.eks. sætte deres egen blockchain op på meget kort tid. Det der er svært er at finde en use case hvor man/bankerne har brug for de unikke egenskaber som en blockchain tilbyder (medmindre man altså begynder at mishandle begreberne)

For mere information omkring historien bag digitale penge kan du se denne video jeg har lavet for Finansforbundet.

Hvad skal vi bruge Blockchain til – Information.dk

Den 22. Juni havde jeg fornøjelsen af at skyde arrangementet “Blockchain på Borgen” i gang foran bl.a. folketingsmedlemmer, journalister, embedsmænd, interesseorganisationer og sågar en enkelt storsmilende repræsentant fra de tidlige 90’eres originale cypherpunk mailliste.

Som selvudnævnt ekspert indenfor et abstrakt og temmelig kompliceret emne er det ofte svært at vide hvor meget mit publikum rent faktisk forstår af det jeg siger. Det er derfor en stor fornøjelse at se både mine egne og andres pointer gengivet så præcist som Sebastian Gjerding gør i denne artikel på Information.dk.

Artiklen er indtil videre den bedst skrevne blockchain artikel/forklaring jeg har læst på dansk og kan kraftigt anbefales hvis du ønsker en god og let forståelig introduktion til potentialet i blockchain teknologien.

(også selvom jeg er ret sikker på jeg kaldte CPH Fintech Hub for en en blanding af »Jakkesæt, pizzaer, dåseøl og en lille snert af revolution«.)

R3 – en kaffeklub for banker?

“R3 is a financial innovation firm that leads a consortium partnership with over 40 of the world’s leading banks, to design and deliver advanced distributed
ledger technologies to global financial markets”.

Sådan beskriver R3/R3cev selv deres distributed ledger/blockchain konsortium der i skrivende stund tæller tæt på 50 store internationale banker herunder Nordea, Danske Bank og SEB.
Så vidt jeg er orienteret er prisen for medlemsskab ikke offentliggjort, men mon ikke verdens største banker får lov at betale et par millioner eller to for at være med i hulen?

Verdens største banker står altså klar til at købe, men hvad er det egentlig R3 sælger?

Når jeg i løbet af det seneste år har være ude og holde blockchain præsentationer har jeg jævnligt kaldt R3 for en “meget dyr kaffeklub for bankfolk”, det synes jeg selv var utrolig morsomt indtil den dag hvor 2 medarbejdere fra en Dansk Bank’s “R3 arbejdsgruppe” sad iblandt publikum.
Efter den episode blev joken dog markant sjovere, primært fordi de langt hen af vejen var enige med mig.

Men misforstå mig ret, for “kaffeklubber” er utroligt vigtige når det kommer til innovation og især når de omhandler samarbejde om infrastruktur. R3’s største bedrift er nemlig slet ikke at de arbejder med blockchains, det er derimod at de har formået at samle 48 banker til en ambitiøs dialog omkring fælles fremtidige standarder for finansiel infrastruktur.
Alt hvad R3 skulle bruge for at få lavinen til at rulle var bare en solid mængde Bank-FOMO (Fear Of Missing Out), løftet om øget automatisering samt muligheden for at nå nye forretningsområder.
Som ekstra benzin på R3’s bål var der også den potentielle trussel fra f.eks. Bitcoin og andre bank-løse kryptopenge. En trussel som bankerne vel og mærke endnu ikke havde formået at udtale sig bare nogenlunde kvalificeret om når f.eks. journalister havde spurgt ind til deres strategi på området.

Resultatet var at 40 banker gik fra at have nærmest ingenting på blockchain kontoen, til pludselig at have både strategi, udviklingsafdeling, strategiske partnerskaber, adgang til uddannelse og ikke mindst en lang række eksperter de kunne gemme sig bagved. Således undgik de også at blive ved med at fremstå som en jakkesætsbærende klon af Komiske Ali når de fik spørgsmål om f.eks. Bitcoin.

Foruden at have de store banker som kunder har R3 også indgået partnerskaber med alle de største leverandører af cloud løsninger og kommercielle blockchain platforme herunder Microsoft Azure, IBM Bluemix, Amazon og Eris Industries, Ethereum, Intel og Chain.
Det er altså ikke kun bankerne, men også IT branchens absolutte mastodonter der er ved at komme op i fart og det er R3 der står i midten af manegen og svinger pisken.
Friske rygter direkte fra blockchain-land siger tilmed at en af verdens største bilproducenter overvejer medlemsskab og så sent som sidste uge fik R3 også sit første forsikringsselskab som medlem.
Se dét er en kaffeklub med pondus!

I et bank-landskab hvor det at differentiere sig har høj prioritet kan det dog umiddelbart virke temmelig kontraproduktivt at begynde at samarbejde om globale løsninger, for hvis alle banker benytter den samme blockchain udviklet af den samme kaffeklub til at løse det samme problem, hvor er din “competetive edge” så henne som individuel bank?

For at svare på dette spørgsmål bliver vi nød til træde et skridt tibage og kigge på hvad det egentlig er for nogle udfordringer blockchain-teknologien kan løse for bl.a. fælleskaber, banker, startups, forsikringsselskaber, bilproducenter, individer og internet-forbundne vaskemaskiner.

Kort fortalt skaber blockchain tillid uden 3-parter og de gør de uanset om du er blogger, bandit, bankmand eller en brødrister.
Ved istedet at stole på reglerne på en blockchain kan du nemlig fjerne behovet for tillid og der igennem fjerne behovet for “trusted third parties” eller på godt gammelt dansk “mellemmænd”.
Et godt eksempel på finansielle mellemmænd møder du f.eks. når du skal sende penge ud over landets grænser, her er din bank nemlig den mellemmand der står for at veksle dine penge og sende dem til den rette modtager. Denne process tager din bank sig naturligvis ganske godt betalt for, men hvis du tror at bankerne befinder sig øverst i denne fødekæde af mellemmænd der (bare) flytter penge rundt mellem konti så tager du grundigt fejl. For godt nok tjener banken fedt på dine transaktioner, men samtidig har de også selv en masse udgifter som de skal have dækket. De skal f.eks. sørge for du ikke finansierer syriske terrorceller eller sender dine penge direkte til eksotiske skattely……

Samtidig går en international transaktion sjældent direkte fra din bank til modtagerens, den skal ofte igennem mange andre store og små mellemmænd på vejen og det er her at R3-bankerne bl.a. ser muligheder for at skære disse fra ved at benytte blockchain teknologi. Hvis 48 banker interagerer på den samme blockchain så behøver de nemlig ikke at bruge disse dyre og langsomme mellemmænd, men de vil istedet kunne sende betalinger direkte til hinanden i et sikkert system. En international betaling vil stadig være en international betaling, men med blockchains så bliver den både billiger og hurtigere for bankerne. Der er så at sige ikke direkte nogle penge at tjene på disse blockchains, men som man siger i bankerne “en milliard sparet er en milliard tjent”.

Internationale transaktioner er netop et af de produkter som R3 arbejder på, sammen med bl.a. fælles nordiske systemer til KYC (Know Your Customer) der netop skal forhindre at borgere sender penge til f.eks. terrorrister. Begge ting er noget som bankerne allerede gør, men hvis man nu kan bruge blockchains til at gøre det billigere og mere effektivt hvorfor så ikke?

Bank uden banker
Selv om det kan være svært at forestille sig en verden uden banker så bør vi dog have i baghovedet at en banks største indtægtskilde udspringer af at agere mellemmand for sine kunder. (Banken holder dine penge, faciliterer dine lån, udfører dine transaktioner, leverer din netbank samt Mobilepay og til dels dit nationale ID system), men samme blockchain teknologi der giver bankerne mulighed for at skære deres mellemmænd væk, giver i sidste ende også kunderne mulighed for at skære banken (eller dele af den) væk.

En kaffeklub eller et monopol?
R3 er stort, R3 er dyrt, og R3 har en masse magt. Som ikke indviede ved vi jo faktisk slet ikke hvad der rent faktisk foregår bag de lukkede døre til deres eksklusive møder. Personligt forestiller jeg mig en masse gamle mænd der ryger store cigarer imens de på bedste Ernst Stavro Blofeld-vis kæler for hvide katte og planlægger hvordan de samlet kan dominere alle fremtidens finansielle transaktioner (og derigennem overtage verdensherredømmet).

Foto fra det seneste møde i R3 konsortiet
Foto fra det seneste møde i R3 konsortiet

Men hvad nu hvis man rent faktisk er en mindre bank der ikke har resourcer til at melde sig ind i R3. Er der ikke en reel risiko for at de store R3 banker bare slår sig sammen og agerer ny mellemmand for de små?

Dette er selvfølgelig en mulighed jeg ikke kan afvise, men jeg vil samtidig mene at blockchain-teknologi helt fundamentalt bygger på inklusion og finansielle blockchain systemer drager derfor også stor fordel af de netværkseffekter der opstår når flere “noder”/banker bliver tilføjet til netværket.
Det er også mit indtryk at det absolut største produkt som R3 har leveret indtil videre er uddannelse. Når 48 banker skal udvikle blockchain prototyper bliver de nød til først at kravsspecificere og før de kan kravsspecificere så bliver de nød til at tale det samme sprog. Det betyder at R3 har haft en kæmpe opgave med forklare hvad blockchains egentlig er, hvordan de fungerer og hvilke problemer de kan løse for medlemmerne. Det er ikke min vurdering at mindre spillere bør frygte at stå udenfor R3, men hvis man er en bank, bilproducent, IT leverandør eller for den sags skyld, en nationalbank, et skattevæsen eller et finanstilsyn så kan man heller ikke tillade sig bare at sidde på hænderne. For selv om de kommercielle blockchain produkter stadig mangler, så går der ikke længe før de bliver tilgængelige og hvis din organisation til den tid hverken har en blockchain-strategi eller resourcer til at implementere blockchain løsninger så vil i være bagefter de andre der har.
At uddanne en håndfuld relevante medarbejder til at forstå teknologien og gøre sig nogle overvejelser omkring hvordan den kan påvirke organisationen kræver ikke meget, men det er en forudsætning for at forstå hvad det er man køber den dag R3, Microsoft, eller IBM står i jeres bestyrelseslokale og spørger om man er villig til at lægge de millioner det kræver at deltage sammen med de 400 andre banker der allerede står klar til at rulle en fælles løsning ud om 3 måneder?

Jeg vil ikke komme så meget ind på de prototyper og Proof of concepts som R3 indtil videre har annonceret da det hurtigt kan blive et indlæg i sig selv, men hvis du har lyst til at læse videre er der en god beskrivelse på Richard Glendal Brown’s side. Richard er Head of technology hos R3 og en af de interessante ting han nævner er at deres Corda-prototype “måske, faktisk, kind of ikke helt rigtigt egentlig er en blockchain når det kommer til stykket, selvom de godt nok bruger mange elementer fra blockchain teknologien til at nå deres mål“.

Der er ingen tvivl om at R3 er med til accelerere udviklingen i finanssektoren og når jeg taler med danske medlemmer så er det bestemt også mit indtryk at de får god service i retur. Der foregår naturligvis også en masse ting i R3 som medlemmerne ikke kan fortælle mig (eller andre), men jeg vil stadig vove den påstand at fokus i øjeblikket er på uddannelse af medlemmer samt på at definerer hvad de rent faktisk ønsker af deres nye smarte blockchain platforme.

Dilbert_blockchain

For yderligere læsestof kan jeg anbefale R3’s egen blog der jævnligt bliver opdateret med nye indlæg. Disse indlæg er generelt af utrolig høj kvalitet og meget nuancerede selv når de omhandler “fjenden” repræsenteret af de offentlige og uregulerede blockchains som f.eks. Bitcoin og Ethereum. Der er ingen tvivl om at R3 har nogle ekstremt skarpe hjerne ansat og min misundelse er vidst svær at skjule når jeg f.eks. bliver interviewet af specialestuderende der har fået lov til at overvære nogle af deres møder.

Afslutningsvis så vil jeg på bedste content marketings-vis opfordre alle større danske virksomheder til at spørge sig selv om de har en eller flere medarbejder der forstår og i detaljer kan forklare følgende begreber til kollegaer, bestyrelser og forretningsudviklere?
Blockchain
Bitcoin
Permission/permissionless
Smart contracts
Solidity
Tokens
Ethereum
Cryptocurrency
Payment/transaction-channels
DAO

Hvis ikke de kan svare ja til det så er det ved at være tid til at få fingeren ud, enten ved at melde sig ind i en kaffeklub eller booke en workshop hos en blockchain-konsulent som jeg selv (jeg kan dertil afsløre at mine priser ligger lidt under R3’s).

Blockchain lignende systemer og smarte kontrakter er teknologier der er ved at blive introduceret til markedet nu og der er en unik mulighed for at være med forrest i feltet.

Afslutningsvis kan du i dette korte interview med IT Branchen/Dansk Erhverv høre mig sammenligne introduktionen af blockchains med hvordan f.eks. cloud løsninger langsomt blev introduceret i dansk erhvervsliv. (Derudover er videoen også en fremragende kombination mine 3 absolutte yndlingsting her i verden: kajakker, blockhains og lyden af min egen stemme).

Milliardvirksomheden der ikke findes

Hvordan en virksomhed uden direktør, bankkonto, CVR-nummer eller adresse rejste en
milliard kroner på 3 uger.

For omkring en måned siden fik jeg tilsendt et link til Ethereum’s hjemmeside (Ethereum er en offentlig blockchain der fungerer lidt ligesom Bitcoin, men som også kan afvikle komplekse programmer, apps eller kontrakter, men mere om det senere).

“har du set denne?” (link til Ethereum video)

“Ja da, har vidst også nævnt det over for dig mange gange efterhånden 😉
 

“Selvfølgelig har du fortalt om det. Det er bare først nu jeg forstår det 😉

Uanset om vi helt forstår Ethereum eller ej så er det en teknologi der i øjeblikket er ved at spænde buen ganske hårdt og i løbet af de sidste to uger radikalt har ændret hvordan vi bør definere begreber som “deleøkonomi”, “crowfunding” og enda “virksomheder”. Dette sker vel og mærke imens størstedelen af de foredrag jeg tager ud og holder primært handler om Bitcoin og hvordan finanssektoren selv kan benytte privat blockchain teknologi til øget digitalisering. (Bemærk at der er en “lille” slåfejl i mit tweet og der selvfølgelig ikke er tale om 140.000 dollars, men 140 millioner dollars!)


Hvad er Ethereum?

Ethereum er en offentlig/permissionless blockchain ligesom Bitcoin og præcis ligesom Bitcoin-netværket har bitcoins så har Ethereum sin egen kryptovaluta der hedder ether. Ether-valuta bliver minet, lidt ligesom bitcoins og kan købes og sælges hos børser for bl.a. Euro eller direkte for bitcoins på sider som Shapeshift.io.

Men hvad kan Ethereum?
Tjaa.. Det er lidt svært at forklare, for Ethereum kan nærmest alt som vi kan tænke os til og det spændende er derfor ikke hvad Ethereum kan, men derimod hvilke apps vi vælger at programmere og derefter “installere” på Ethereum.

Fedt, nu er jeg bare endnu mere forvirret, tak Simon!?
Ok, jeg prøver at gøre det så pædagogisk som muligt uden det bliver ren “Ethereum for dummies”.
Ethereum er en slags computer der ikke ligger i en lomme, står på et skrivebord eller er gemt i et serverrum. Derimod er Ethereum-computeren virtuel, blockchain-baseret og kører i øjeblikket synkront på omkring 6500 forskellige, mere eller mindre anonyme computere fordelt over hele verden. Dette giver Ethereum-computeren en samlet regnekraft der tilsvarer din gode gamle Nokia 3310 (Lav regnekraft er et af de trade-offs man indtil videre må leve med i decentrale systemer).

En 3310 er dog slet ikke nogen sløv computer, og virker helt fint til fomålet så længe der er tale om velskrevet kode der ikke skal håndtere f.eks. tunge beregninger, grafik, store databaser/filer osv. så på trods af den begrænsede regnekraft så kan Ethereum-computeren fuldt ud afvikle alle typer blockchain-apps en programmør kan tænke sig til og formulere som computerkode.

Ny ether-valuta bliver løbende skabt/minet (ca. hvert 10 sekund ) ved at et globalt netværk af minere afvikler samtlige af disse aktive apps. Når en programmør ønsker at “tænde for” sin ethereum-app så betaler han også en meget lille mængde ether-valuta til minerne for hver linje kode i hans app som de skal afvikle (hvilket kan sammenlignes med hvordan du selv betaler for mere strøm fra elselskabet jo mere din egen computer/smartphone/Playstation arbejder). Dette forhindrer at fejlbehæftede apps kan “fryse” Ethereum computeren og giver samtidig de 6500 minere et økonomisk incitament til at fortsætte med et drive den virtuelle Ethereum-computer. Det faktum at alle minere bliver nød til at afvikle alle apps på samme tid er hvad der gør at alle apps og blockchainen konstant er lige langt i deres processer. Ethereum/blockchain-“apps” bliver også populært kaldt for “smart-contracts” eller “DAOs” Decentralised Autonomous Organizations.

ab5yet

DAO’s og milliardvirksomheden der ikke findes
Som nævnt tidligere er det ikke Ethereum i sig selv der er spændende, Ethereum er bare en global, censur-fri, virtuel computer bygget direkte oven på sin egen decentrale kryptovaluta.. ok det er faktisk vildt spændende, men det er altså ikke det det skal handle om nu.
Det skal derimod handle om en speciel Ethereum app, og ikke bare en hvilken som helst en af slagsen, for denne app er intet mindre end selve infrastrukturen der ligger til grund for det absolut største crowdfunding projekt i verdenshistorien! i skrivende stund med en funding tilsvarende intet mindre end 150 millioner amerikanske dollars.. og stadigt stigende.

“The DAO” er navnet på denne app og kort fortalt er The DAO et program, en organisation, en bevægelse og en virksomhed, men The DAO er samtidig også et teknologisk, økonomisk, demokratisk og anarkistisk manifest der skubber grænserne for hvordan vi kommer til at definere de selvsamme begreber i fremtiden.
En ting står dog fast allerede i dag, crowdfunding bliver aldrig det samme igen.

Sådan crowdfunder du på Ethereum
The DAO er en form for equity crowdfunding baseret på ether-valutaen der i øjeblikket har en samlet markedværdi på ca. 1 milliard dollars og måden hvorpå du deltager i funding processen er utrolig simpel (såfremt du altså har noget ether at investere)
Step 1. Åben The DAO’s hjemmeside
Step 2. Send ether-valuta fra din wallet til denne adresse/konto (en wallet er et helt almindeligt computer program du henter og installerer på din PC eller MAC)

Bum færdig!
Din wallet holder nu dit crowdfunding ejerbevis. Bemærk at der intet login er, ingen mail adresser der skal indtastes og du skal ikke sende hverken pas eller kørekort for at blive godkendt. Kun ether.

Screen Shot 2016-05-18 at 13.20.38
Screenshot fra The DAO’s crowdfunding hjemmeside

Tillykke du har nu crowdfunded og hvis du havde læst den offentligt tilgængelige kode der udgør The DAO-appen ville du kunne se at den er skrevet således at så snart du sender ether til den specifikke adresse så får du automatisk (og uden at stole på nogen) et tilsvarende ejerbevis sendt direkte tilbage i selvsamme wallet som du sendte fra. Dette ejerbevis giver dig nu (100 % sikker kryptografisk) ret til at stemme om beslutninger i The DAO og din stemme vil automatisk blive vægtet ud fra størrelsen af ejerbeviset i din wallet. Alt dette er skrevet ind i app-koden og bliver synkront afviklet på Ethereum-computeren der som sagt kører oven på 6500 computere fordelt over hele kloden.
Skulle du senere hen ønske at sælge dine ejerandele er det næsten ligeså let som da du købte dem. En ureguleret og decentral handels platform vil nemlig sørge for at du hurtigt kan veksle tilbage til ether, bitcoins eller i sidste ende f.eks. euro.

Generalforsamling og forvaltning på Blockchainen
The DAO råder i øjeblikket over lige godt én milliard kroner i ether og på bedste demokratiske vis står disse ether frosset og kan ikke sendes videre uden at majoriteten af de stemmeberettigede stemmer for den enkelte transaktion (hvilket naturligvis bliver håndhævet af blockchainen og de 6500 minere som vedligeholder den). Der er så at sige ingen fare for at Kasseren stikker af til Panama med pengekassen mens resten af bestyrelsen er i sommerhus.

Hvad er meningen?
Selve formålet med The DAO (udover at være en decentraliserings tour de force) er at støtte forskellige projekter mere eller mindre som en traditionel investeringsforening hvor medlemmer stemmer om hvilke projekter der skal investeres i. Nogle af de første projekter der står til at blive støttet er virksomheden Mobotiq som bygger en modulær el-bil der kan lejes via Ethereum og projektet Slock.it (der også selv er en DAO) der arbejder på et intelligent blockchain låsesystem der gør at du på bedste AirBnB-vis kan udleje din lejlighed, imens betaling, rating, forsikring og udstedelsen af midlertidige digitale nøgler til hoveddøren alt sammen foregår via Ethereum blockchainen.

Hvordan eksisterer en virksomhed kun på internettet?
Svaret er at det gør den heller ikke.. rigtigt.
Meget få ting eksisterer kun på nettet og selv om The DAO har milliardvis af magiske internetpenge syet sikkert ind i deres digitale madras så undgår de altså ikke at skulle interagere med den virkelige verden hvor kontrakter underskrives med blæk eller papkort, mennesker af kød og blod får udbetalt deres løn i papir penge og hardware som f.eks. biler og smarte-låse bliver produceret på kinesiske fabrikker der ikke kan betale deres skat med hverken ether, bitcoins eller DAO ejerbeviser.

For at finde løsningen på netop dette problem skal vi et smut til Schweiz, der ikke bare er landet hvor du kan betale for offentlige services med bitcoins, men også et land hvor lovgivningen omkring blockchains og kryptovaluta er liberal og hvor man ikke behøver samle så meget personlig information om sine kunder, ejere eller samarbejdspartnere. Begge dele meget klare fordele hvis man er en virksomhed der ikke eksisterer og ejerkredsen består af tusindevis af anonyme blockchain-ejerbeviser fordelt på diverse Ethereum wallets.

Den konkrete løsning for The DAO er en stråmands-lignende konstruktion kaldet DAO.LINK hvor igennem leverandører af services til DAO-projekter kan blive betalt i almindelig valuta gennem den schweiziske kryptovaluta vekselerer-virksomhed Bity.com. Hos Bity opretter leverandørerne en brugerkonti der giver Bity mulighed for at modtage ether fra en DAO, veksle dem til f.eks. Euro eller Schweizerfranc og derefter sætte dem direkte ind på leverandørens bankkonto. Tillykke du har nu fået løn fra en en virksomhed der ikke findes.

Demokratiske processer på anarkistiske blockchains
At alle stemmer om alting hele tiden er meget demokratisk, men samtidig også hamrende ineffektivt og hvis ens stemme tilmed ikke er særlig meget værd (hvis du f.eks. kun har ejerbeviser tilsvarende 100 kr), så er det nok ikke en process du ønsker at deltage specielt aktivt i, dette er naturligvis en udfordring som på sigt kan skabe problemer og handlingslammelse for en DAO.
For at løse denne udfordring i DAO’en kan medlemmerne/ejerne på sigt vælge at udnævne kustoder således at mindre beslutning ikke behøver at kræve afstemninger blandt tusindevis af individer hver gang. Denne process kender mange måske under betegnelsen flydende demokrati hvor en stemme kan overdrages til en anden, men også trækkes tilbage såfremt denne kustode ikke forvalter din stemme som du ønsker, og reglerne for dette, de er selfølgelig også skrevet direkte ind i app-koden.
Måske vores eget lille kongerige på sigt ender med at måtte søge inspiration fra de uregulerede og lovløse blockchains næste gang vores egne demokratiske processer trænger til en software opdatering?

Virker det så?
Hvis jeg skal være ærlig så aner jeg det simpelthen ikke. Der er så latterligt mange ting der kan gå galt med et decentralt crowdfunding projekt der har mere end 1 milliard kroner i ekstrem volatil kryptovaluta stående på verdens største fælleskonto, bygget på uprøvet teknologi, uden reel ledelse, med en yderst “luftig” forretningsplan og tusindevis af anonyme og/eller højrøstede internetkokke der seriøst kan fordærve maden.

Samtidig tror jeg dog også at selv hvis noget går alvorligt galt i første forsøg så vil det kun føre til at næste version af The DAO bliver bedre skruet sammen.
Om The DAO kommer til at fungerer ved jeg ikke, men DAO’er kan ikke længere ignoreres og de er netop kommet galopperende direkte ind i det fine selskab på en gedebuk og står nu og spørger os om de må stege deres døde krage sammen med vores hanekyllinger?

Blockchains, smarte kontrakter og DAO’er er teknologier der måske virker eller måske gør det snart, men det vigtige spørgsmål at stille os selv er  “hvad vi har tænkt os at bruge dem til hvis de gør? ”

Skal de styrke demokratiet eller måske bruges til statsundergravende virksomhed? og i så fald hvilken stat? måske nogle korrupte stater ligefrem har godt af at blive undergravet lidt af deres egen befolkning?
Skal de bruges til skatteunddragelse eller til fuldautomatisk registrering og betaling af skattepligtig indkomst?
Skal de bruges som fundamentet for den nye andelsbevægelse så den kan konkurrere med kommercielle virksomheder som AirBnB og Uber eller måske tage over i lande og byer hvor disse tjenester er blevet kendt ulovlige og lukket?
Skal de bruges til at skabe nye betalings og finansierings systemer i den 3. verden eller skal de bruges til decentrale pyramidespil og online casinoer der lokker penge ud af de selvsamme mennesker?
Jeg kender selvfølgelig ikke svaret, men hvis vi går ud fra blockchainsystemerne virker som de skal så afhænger det kun af to ting.

Hvilke blockchain-apps bliver der programmeret? og hvilke af disse apps vil blive benyttet?

Er der mere i blockchain end blocksperts, hype og hipster kontorer?

Gæsteindlæg Af Maria Flyvbjerg Bo og Annine Bentzen, Hufsy.

I de første to uger af april har Hufsy deltaget på to konferencer, som har givet lidt stof til eftertanke, når det kommer til blockchain teknologi. På den ene var der primært folk i jakkesæt til stede, og den blev afholdt i en storbanks domicil med alt, hvad det indebærer af marmor interiør. På den anden var (i det mindste en lille del af) deltagerne iført jeans, og der var en DJ på hovedscenen.

Omdrejningspunktet for dette blogindlæg skal dog ikke være forskelligheder ved de to konferencer, men i stedet en udtalt lighed. Nemlig det at blockchain fyldte en væsentlig del af programmet på begge konferencer. Og at det var de samme tendenser der gik igen, når blockchain var på programmet. Det er først og fremmest værd at bemærke at næsten ingen taler om bitcoin længere. Til gengæld taler alle om, at de ikke taler om bitcoin længere. Som en paneldeltager på den fire dage lange Money20/20 Europe konference bemærkede: ‘Bitcoin is so 2014’.

Er der en ting man må forstå om de FinTech personligheder man møder på diverse konferencer, så er det, at de forstår at skabe en hype. Bitcoin var talk of the town i 2014. Nu er der en new kid in town. Hun hedder blockchain og hun er en rebel.

Groft sagt, så mødte vi på konferencerne to typer af fintech virksomheder, der benytter blockchains:

  1. Dem som bygger løsninger, der understøtter andre virksomheders udnyttelse af blockchain.
  2. Dem der benytter blockchain teknologien, fordi det kan give kunderne en bedre, billigere og hurtigere løsning.

I den første kategori finder man bl.a. BigchainDB, der er et projekt som folkene bag Ascribe har taget initiativ til. BigchainDB er mere et community, end det er en virksomhed i traditionel forstand. Målet er at løse de udfordringer med skalering, som vel er teknologiens største udrulningsproblem. I stedet for at bygge en blockchain og så fikse dennes problemer tager BigchainDB i stedet udgangspunkt i en ”distributed big data database”, hvortil man tilfører de karakteristika, der har givet blockchain stjernestatus. BigchainDB er dermed decentral; den overfører digitale værdier og så løser den skaleringsproblemet. Folkene bag BigchainDB siger selv at alle, som vil benytte blockchain i større skala skal forbi dem. Holder denne profeti, er BigchainDB indbegrebet af den første af de to ovennævnte kategorier.

I den anden kategori finder man en række spændende virksomheder. I al beskedenhed kan Hufsy nævnes her. Hufsy vil gøre det muligt for små virksomheder (5-30 ansatte) at håndtere deres finansielle forretninger fra en samlet platform. Bl.a. kan virksomhederne tilgå deres regnskabsprogram, nemt modtage betalinger fra deres kunder og hurtigt overføre penge til deres leverandører. Hufsy er ikke en blockchain virksomhed, men vi benytter teknologien, der hvor det skaber en værdi for produktet og dermed kunden.
Et andet spændende eksempel på en virksomhed, der benytter blockchains er Everledger.io. Virksomheden vil registrere alle verdens diamanter på blockchains – udryddelse af blood diamonds er bare en af fordelene ved dette. Ser man lidt ud over diamant casen, er mulighederne for Everledger nærmest uendelige.

Fælles for de to skitserede typer af blockchain-virksomheder er, at slutbrugeren ikke vil have den fjerneste idé om, at den løsning han/hun benytter, er bygget på den teknologi, der efter sigende vil komme til at revolutionere verden i samme grad, som internettet har gjort det. Netop det, at blockchain ikke i direkte forstand bliver en del af fremtidens brugeroplevelse, er der dog nærmest ingen, der taler om. I stedet for stilles spørgsmål efter spørgsmål om, hvordan teknologien fungerer, om hvem i fødekæden, som kan skæres væk og så det mest hyppige: “Kan du uddybe det en smule?”. Måske er det en overfortolkning, men det virker som om, de fleste fokuserer mere på at forstå teknologiens maskinrum fremfor at tænke på, hvad det er for en gevinst teknologien giver forretningen og slutbrugeren.

I erkendelse af mangel på egne evner har vi faktisk opgivet helt at forstå netop blockchains maskineri. Ikke at Hufsy som virksomhed har droppet dette. Men der er ikke et behov for, at alle i virksomheden har en Ph.d. i kryptologi for at kunne udvikle en løsning, der benytter blockchains. Som i alle andre virksomheder skal forskellige kompetencer være repræsenteret. Hufsys software ingeniør (med Ph.d. i kryptologi) er ikke ekspert i forretningsudvikling og brugeroplevelser. Og vi er ikke eksperter i kryptologi. Sagt med andre ord, er det vigtigt at forstå, hvad man ikke behøver forstå. Så længe der er en forståelse af, hvad det er for et problem, man forsøger at løse med blockchain teknologien.

Så vi tør egentlig godt sige, hvad det er, vi ikke helt forstår. Fordi vi ved, hvad det er for problemer, blockchain skal hjælpe os med at løse, og hvilke fordele blockchain bidrager med til vores slutbrugere. Vi håber, at flere vil prøve at se igennem hypet og stoppe med at prøve forstå hvert eneste aspekt af teknologien. I stedet kan man stille spørgsmål til, hvilke problemer blockchain rent faktisk løser, hvor teknologien bør bruges og – ikke mindst – ikke bruges. I øvrigt vi er ikke helt de eneste der har det sådan…

Af: Maria Flyvbjerg Bo og Annine Bentzen, Hufsy.

Blockchainkonference for den danske finanssektor

Blockchain in Banking and Finance 2016 – May 11th – Copenhagen

For et par måneder siden sad jeg sammen med Kurt Andersen fra CAC Academy. Kurt er en erfaren herre fra betalingssektoren og har holdt konferencer og workshops længe før jeg fik min første Pondus pingvin sparegris.
Sammen drøftede vi mulighederne for at gentage succesen fra sidste år hvor vi sammen med bl.a. Deloitte afholdte konferencen Blockchain & Bitcoin 2015.

Vi blev hurtigt enige om at teknologien var mere relevant end nogensinde før og der var sket så meget indenfor det seneste år at et lignende arrangement bestemt ville være relevant. Vi blev dog også enige om at vi ikke ønskede at det hele skulle blive varm luft og smarte buzzwords så vores konference skulle opfylde nogle bestemte kriterier.
1. Arrangementet skulle målrettes mod den danske finanssektor
2. De projekter der skulle præsenteres skulle være så konkrete som muligt
3. Vi ville dække alle de emner som vi mener danske banker, IT leverandører m.fl. bør forholde sig til når de skal udvikle deres blockchain strategi og evt. starte egne blockchain projekter.

Med det på plads bad Kurt mig om at skrive en “ønskeliste” over talere og så ville vi i fællesskab se hvor mange af dem vi kunne få booket til konferencen den 11. Maj.
På ønskelisten skrev jeg følgende kategorier ned som jeg gerne ville have dækket:
1. En bank (og helst en dansk en af slagsen)
2. En representant fra betalingsindustrien
3. En IT-leverandør der udvikler konkrete blockchain produkter for finanssektoren
4. Et advokathus der har erfaring med blockchain relateret jura
5. En der ved noget om compliance, f.eks. KYC og AML procedurer og blockchain-valuta
6. En “disruptive” startup-virksomhed der benytter blockchains
7. En eller flere danske eksperter med kendskab til både teknologien og den danske sektor.

For 2 uger siden fik vi sat det sidste flueben på listen. VISA Europe havde nemlig takket pænt ja til at komme og præsentere. Denne talerliste er jeg faktisk ret stolt over når jeg selv skal sige det.

Hvis jeg var en dansk bankmand så var dette konferencen hvor jeg selv ville sidde på forreste række – godt med koffein i blodet, en frisk-spidset blyant i hånden, ny-rensede ører og en stak bone Silian Grail visitkort i lommen. Blockchain in Banking and Finance 2016 er mit bedste bud på hvordan den danske finanssektor (og dens IT-leverandører) bliver grundigt opdateret på både strategi, teknologi, lovgivning, compliance og udvikling når det kommer til blockchains og distributed ledgers.

Billetter: http://paradigmconsult.dk/tickets/
Kontakt: simon@paradigmconsult.dk
Tlf: 25138382

Talerliste:

A Banks Perspective
TBA – Nordea blockchain team

Blockchain Report – the largest news in Danish Finance?
Michael Juul Rugaard, NORFICO

Cryptocurrency Compliance
Michael Grønager, Chainalysis

Untangling the Blockchain
Jon Downing, VISA Europe Collab

Blockchain ID Projects
TBA – Signicat

Building Blockchain software for Banks
Jacob Stenum Czepluch, Brainbot Technologies

Cross-Border Payments using Blockchains
Maria Flyvberg Bo, Hufsy

Legal aspects of Blockchain technology
Jacob Høeg Madsen, Kromann Reumert

What to expect from Blockchain innovation
Simon Ousager, Paradigm Consult

The Swedish Blockchain Award – and the history behind
Joakim Herlin-Ljunglöf, BTCX

Erhvervsbosser og Bitcoins

Begyndelsen.com

I starten af året var jeg ude og tale for en netværksgruppe bestående af direktører og IT-direktører fra nogle af danmarks største virksomheder, inklusiv TDC, Lego, DSB, Vestas og Mobile Life/Danske Bank.

Temaet var blockchains og digitalisering og det var med vilje ikke “for dummies”-præsentationen jeg havde taget med i baglommen.
Det gav dog også noget blowback og jeg ville lyve hvis jeg påstod at jeg ikke fik en smule svedige håndflader da jeg efter ca. en time stod overfor en forsamling der mest af alt lignede 10 spørgsmålstegn i dyre jakkesæt.

Det viste sig dog alligevel at være en god disposition, for ganske kort efter nåede vi det berømte “blockchain tipping-point” og ti-øren faldt med det velkendte brag der ofte lyder når skarpe hjerner begynder at forstå hvordan blockchains fungerer og hvad de kan bruges til.

Kort derefter startede den spændende dialog, de reflekterende spørgsmål begyndte at blive stillet og mine håndflader kunne genetablere et normalt fugtigheds-niveau.

Konklusionerne fra mødet er blevet beskrevet i disse to artikler:

REFERAT AF MØDET D. 27. JANUAR – Af Sune Aagaard

Introduktion til Blockchain
Simon Ousager, der er ekspert i Blockchain-teknologien og driver Paradigm Consult, var kaldt ind for at gøre os klogere på Blockchain.
Han gennemgik teknologiens fundamentale begreber, konsensus, protokoller og tokens og filosofien bag den, især konsensusprotokollen, og hvordan sådan en fungerer, og den offentlige overdragelse af ejerskab uafhængigt af en tredjepart.

Især i begyndelsen havde vi svært ved at forstå konceptet, og der var masser af (kritiske) spørgsmål til hvert enkelt af Simons slides, men det virkede som om, vi i løbet af oplægget kom længere i vores forståelse og begyndte at gøre os tanker om potentialet, og hvad teknologien kunne bruges til.

Læs resten af referatet her: http://begyndelsen.com/viden/blockchain-og-bitcoin/

Præsentationen gav også anledning til en længere artikel om blockchain teknologi skrevet af Amin Eshak – Blockchain: Koder og kryptering er fremtidens tillid

 

Blockchain: Værdiernes Internet

Gæsteindlæg

Af Claus Skytte – Ekspert i deleøkonomi og forfatter af bøgerne “Skal Vi Dele?” (2014) og “Den Nye Andelsbevægelse” der udkommer den 5. April.

Blockchains er åbne, grænseløse, decentrale, transparente og sikre dele-databaser. Hvad vi vælger at putte ind i disse databaser, kan variere, men alt hvad der er digitalt, kan i princippet lægges på en blockchain. Det kunne for eksempel være valuta, billetter, kvitteringer, værdipapirer og gavekort. For at nævne nogle få værdier. Kan vi undgå, at deledatabaserne bliver lukkede, indhegnede, centraliserede, mørklagte og underlagt tung kontrol? Sikkert ikke. Mon ikke, at der sker det samme med blockchain som med internettet, der også groede vildt og ureguleret i begyndelsen. Til det blev kultiveret og fik sat små, kønne hegn op, og der kom styr på den kaotiske vildskab med rækker af velplejede hjemmesider og apps. Der var ikke mange, som havde en såkaldt hjemmeside i midten af 1990’erne. Der var heller ikke mange af hjemmesiderne, som havde reel værdi. Det var som oftest digitaliserede brochurer, der var direkte spejlinger af årsrapporten. Som om, at der ikke var forskel på at bladre og at scrolle. De færreste vidste i øvrigt, hvad ’at scrolle’ betød, så hvordan skulle man overhovedet vide, hvordan man surfede på the World Wide Web?

Nu ser vi de første blockchain-sider spire frem. De ligner på mange måder det første internet. Det er legepladser for digitale ingeniører, som sender værdi sikkert til hinanden udenom bankerne. Brugervenligheden har ikke topprioritet lige nu. Det skal bare fungere. Så kan vi lave brugerdesign senere. Blockchain betyder direkte oversat en kæde af en masse blokke. Blokke af information om ejerskab af værdi. Dét, at du kan bytte værdi for værdi uden brug af en mellemmand. Det er ikke sværere at forklare, end hvad www er. Det tænker du bare ikke over. Du bruger det bare. Det er heller ikke sikkert, at du ved, hvordan en benzinmotor virker. Men du kører stadig bil uden problemer. Blockchain flytter kort sagt værdi uden brug af for eksempel banker.

Det giver mest mening at forklare blockchain ud fra din bankkonto i dag. Allermest når du skal overføre penge fra din konto i Danmark til en udenlandsk konto. Det skal selvfølgelig gå ordentlig til, og derfor er banken din mellemmand, som garanterer overførslen. Du kan sagtens selv kopiere et dokument fra din computer og sende det til en kollega via en e-mail. Det gør du hver dag. Det kunne du i princippet også gøre med værdi. Men det går bare ikke, at du kopierer 10.000 kroner fra dit skrivebord og sender dem til din VVS-mand, hvis de 10.000 kroner stadig ligger på dit skrivebord, når du har trykket send. Pengene skal forsvinde fra dig, hvis ikke tilliden til penge skal forsvinde fra verden. Derfor er der behov for 100 procent sikkerhed, når du sender værdi digitalt.

Når du skal flytte penge, giver du derfor banken en masse hemmelige koder, og banken undersøger, om den udenlandske bank og kontoindehaver findes i virkeligheden. Det skal selvfølgelig også undersøges om, der er dækning på din konto, og at du ikke er ved at smugle penge eller finansiere en terroraktion. Du må kun overføre få penge dagligt, og du kan på ingen måde gøre det selv. Ligesom du heller ikke selv må trykke dine egne penge. Selve overførslen kan godt tage et par dage, og banken selv er ikke bleg for at tage sig godt betalt for sikkerhedsarbejdet. Når nu alligevel ingen andre må have lov, kan man lige så godt nyde rart af lidt monopolistisk frihed til prissætningen. Dine penge skal jo også være der og ikke forsvinde i en digital sprække. Det er du jo ikke interesseret i og vil derfor betale godt for.

Når der skal flyttes millioner over landegrænserne, foregår det endnu mere langsommeligt. Eller sikkert om du vil. Skal pengene flyttes fra et civiliseret land til et knap så civiliseret land, kan der gå uger, før pengene er sikkert overført. Med blockchains sker overførslen med lysets hast. I bogstaveligste forstand. Blockchain fjerner mellemmanden, som er bankerne. Forestil dig en verden uden banker. Det er sværere at forestille sig end en verden uden træer, ikke sandt? Men bankerne har ikke altid været her. Den første offentlige bank blev åbnet for præcis 300 år siden i Frankrig under navnet Law & Company. Den var skotsk, og penge var tillid. Blockchain er programmeret tillid. Det er et økonomisk økosystem af fællesskaber, som passer på hinandens værdier. Du tænker, at du har en bankkonto. Men det har du faktisk ikke. Banken har din konto og en database med en masse oplysninger, som er i sikkerhed hos dem. Med blockchain har alle i kæden digitale øjne på hinandens konti for en sikkerheds skyld. Når der er 100.000 medlemmer med hver sin computer, der konstant observerer kæden, er det umuligt at fuske med tallene. Med mindre man kan få over 50.000 til at snyde med tallene lige præcis samtidig, og det bliver svært. Alle computere og deres brugere husker samtidig alle de transaktioner, som nogensinde er blevet foretaget med din værdi. Så blokkæden bliver længere og længere af al den information af værdioverførsler, som kommer til. Nu kan vi flytte alt, hvad vi ejer uden at have brug for, at banker manuelt sikrer, at det sker forsvarligt. Lige som vi heller ikke længere har brug for at få personlig check-in i lufthavnen for at være sikre på at kunne komme ind i en flyvemaskine og bevæge os ud i verden gennem luften. Det føltes engang som en magisk besværgelse, og vi klamrede os til vores billet. Nu har vi bare et nummer. Fly kan godt flyve uden billetter. Penge kan godt flyve uden banker.

Du har sikkert hørt om bitcoin, som er den mest kendte værdi på en blockchain. Den blev desværre også brugt til en masse lyssky forretninger eller i hvert fald stigmatiseret, så den mistede hurtigt noget af sin glorie. Kunne bankerne eventuelt være interesserede i, at systemet ikke duede? På samme måde som musikindustrien fik lagt Napster i benlås, da de som de første indførte digital deleøkonomi og gav al musik fri, fordi ny teknologi gav os mulighed for at gå ind i hinandens computere gennem internettet og kopiere musik fra hinanden. Spotify og masser af andre deletjenester opstod på skuldrene af Napster. Ja, disse platforme udgjorde faktisk en stor del af blockchains teknologigrundlag. Bitcoin vil blive husket som den første værdi(de)central, der rent faktisk virkede effektivt.

Blockchains vil ændre alt, der har med værdi at gøre. Og det er ikke så lidt. Det begynder med banker og dernæst forsikringer. Men virksomheder og regeringer vil også komme på blockchain præcis som dengang i slutningen af  1990’erne, hvor alle fik en hjemmeside. Det vil være primitivt i starten, men snart vil det blive sofistikeret, og vi vil alle få en hurtigere, lettere, billigere og bedre hverdag.

Tænk engang over, hvordan de første primitive hjemmesider blev starten på total forandring af dit liv. Vi holdt op med at skrive breve og sende fax. Vi gik ikke på posthuset, men på internettet. I starten sendte man både brevet per e-mail og per snailmail, men efterhånden som vi stolede på e-mailen, slikkede vi ikke længere på frimærker. Så kom turen til aviserne. Jeg er så gammel en mand, at jeg abonnerer på to papiraviser endnu. Men skal jeg være ærlig, læser jeg næsten oftere mine nyheder på nettet. Min mor printer også sin papirbillet, når hun skal ud at flyve. Min datter er ung og velorienteret. Engang imellem bladrer hun i fars og mor avis. Jeg synes, at det ser klogt ud. Jeg tror, hun tænker, at det ser gammeldags ud, og hun vil senere i livet huske tilbage på det, som jeg erindrer store videokassetter, mormors hårnet og biler uden sikkerhedsseler. Måske en dag vil vore efterkommere tænke tilbage på bankerne på samme måde. Bill Gates profiterede i 1994, at ”banking is essential, banks are not”. Snart er der i hvert fald ingen filialer. Så bliver alle penge digitale. Hvad sker der så?

Da e-handel så dagens lys, var der ingen, der turde at handle e-handel. Vi skal ikke længere tilbage end for ti år siden, før ingen ville dele så meget som et telefonnummer på nettet. Det var alt for usikkert og farligt. Hvad kunne det ikke misbruges til? Når det kom til ens dankortoplysninger, kunne der slet ikke på nogen måde være tale om at bruge dem på nettet. Hvordan kunne man vide, om der overhovedet var rigtige butikker bag e-handlerne? Hvordan sikrede man sig, at man ikke fik stjålet alle sine penge? Hvordan kunne man være overbevist om, at varen nogensinde blev leveret som lovet? Der var jo ingen mennesker at se i øjnene, om man nu kunne stole på dem. Nu står vi samme sted igen med blockchain. Hvordan kan vi vide os sikre på dette nymodens stads? Det giver ikke mening for os, at tilliden nu bliver decentraliseret, så vi kan overføre værdi uden nogen form for mellemmænd. Oven i købet med lysets hast. Som at surfe i penge, som vi surfede på nettet. Hvad vil det ikke ændre i vores liv? Internettet og websiderne gav os personlig kommunikation, blogs, e-handel, sociale medier og et fedt alternativ til den virkelige verden. Hvad har vi ikke af værdi, som kan lægges på en blockchain? Hvad med dine rabatpoint i dine yndlingsbutikker og flyselskab? Det er jo værdi. De kan komme på en blockchain. Så kan du handle med rejsepoint i dit supermarked. Hvad med din troværdighed? Det er jo værdi. Det kan komme på en blockchain.

Vi kommer til at se alle mulige former for nye valutaer, som vi kan betale med lige så sikkert og godt som med penge. Du kan lave din egen valuta, hvis I er mange nok, som er interesseret i den. Du kan bygge dit eget private internet. Vi kan sikre vores ’tingenes internet’-ting i blokke, som er umulige at hacke, så vi ikke får stjålet indholdet af vores køleskab eller brændt brødene i brødristeren. Værdi kan opgøres i så meget andet end penge. Penge er i bund og grund tilliden til, at det stykke papir, jeg udveksler med dig for en vare, kan bruges til at købe noget andet af samme værdi. Penge er tillid gennem mellemmænd. Blockchains er tillid uden mellemmænd. Deleøkonomien åbner døren for tiltrængte tilbygninger til penge og åbner døren for deleøkonomiens tiltrængte teknologiske og økonomiske fundament.

Claus Skytte
www.clausskytte.com

 

Fuck you, pay me!

Blockchain disruption af digital markedsføring

I sidste uge var jeg inviteret til at tale om blockchains på GroupM Danmark’s store fremtidskonference NextM.
Her var alt fra droner, virtual reality-briller, hybrid-biler, menneskelige cyborgs og farverige skærme nok til at give en blind mand et epileptisk anfald. Hele formålet med konferencen var at give deltagerne et indblik i kommende trends indenfor digital markedsføring og der var naturligvis repræsentanter fra hele medie og annonce branchen.

Som blockchain konsulent indeholder denne branche ikke ligefrem mine mest oplagte kunder (endnu), men ikke desto mindre satte jeg stor pris på invitationen og gav mig til at tænke over hvordan jeg kunne levere noget der ville være relevant for mit publikum. Inspirationen kom i starten af konferencen da den menneskelige cyborg Chris Dancy ganske rigtig påpegede at: “Alt hvad I ser på her idag er slet ikke “what’s next”, for hvis I ser det her så findes det jo allerede”. Med det i baghovedet besluttede jeg mig for at ændre min præsentation fra den klassiske “hvad er blockchains”-smøre. Jeg ville istedet benytte muligheden for at provokere lidt og give mit bedste bud på hvad der rent faktisk kan være “what’s next” når det kommer til digital markedsføring – Dette blogindlæg samler op på de ideer jeg præsenterede på scenen sidste fredag.

Når forbrugerne tager kontrollen tilbage
Blandt de over 1000 deltagerne på NextM var bl.a. de virksomheder som laver det indhold der fylder vores store og små skærme til daglig, vi taler alt fra bannerreklamer for spegepølser til youtube rap battles, kattevideoer og mobil-apps.
På det store flotte venue i Nordhavn kunne man også finde de virksomheder der lever af at samle vores personlige online data, de virksomheder der sælger det videre og i sidste ende annoncørerne der køber vores personlige data og på baggrund af det viser os reklamer. Som Jeremy Abbet fra Google sagde på den store scene “money follows attention”. Vores opmærksomhed har en pris og dette var markedspladsen hvor den digitale verdens opmærksomheds-købmænd mødtes.

Men hvad ser vi hvis vi kigger lidt nærmere på økonomien i den nuværende annonceringsmodel, er den overhovedet “ripe for disruption”?
Som Maciej Olpinski fortæller i denne fremragende (og meget tekniske) podcast fra Epicenter Bitcoin, så står vi med en åbenlys interessekonflikt i vores nuværende annonce/indholds model. Som forbruger ønsker jeg nemlig at se det indhold og de annoncer der giver mig mest værdi for min begrænsede opmærksomhed, men som annoncør og data-købmand ønsker jeg naturligvis at få mest (relevant) opmærksomhed for mine annoncekroner. Disse ønsker overlapper sjældent.

I øjeblikket har jeg som forbruger næsten ingen værktøjer der tillader mig at deltage aktivt i denne process og pengene bevæger sig derfor kun én vej og det er direkte fra annoncører, videre til data-købmændende der selv tager et cut og derefter giver resten af rovet til opmærksomheds-platforme som Facebook, TV2, ekstrabladet.dk osv. Mine præferencer som forbruger og opmærksomheds-leverandør bliver derfor ikke direkte tilgodeset i dette system og når det kommer til medindflydelse, så har jeg stort set kun 2 muligheder. Jeg kan enten fortsætte med at få mine online data skam-malket som resten af de digitale drøvtyggere, eller jeg kan gøre ligesom et stigende antal danskere og installere en adblocker der melder mig helt ud.

Men hvad hvis vi kunne finde en mellemvej der tilgodeser alle parter?
Hvad ville der ske hvis vi gik sammen og byggede en platform hvor jeg som forbruger selv kunne præsentere annoncører for højkvalitets data der (be)viser mine forbrugsmønstre, min købekraft, mine præferencer for kommercielt indhold, min Klout score og min evne til at like og dele viralt indhold inden det rent faktisk “går viralt”? Hvor meget ville den data være værd? og hvad ville du give for at kunne annoncere direkte til personer med denne profil?
1000 kroner? 1 krone? 1 øre? eller måske en tusindedel af én øre?

Udregningen får du selv lov at lave for det ved jeg intet om, men den data du skal bruge lægger jeg klar til dig på blockchainen.
Du ved ikke hvad en blockchain er – fair nok, jeg giver dig gerne den helt korte forklaring, den første gang er som bekendt gratis.
En blockchain er en sikker, offentlig databasestruktur der ikke kræver at brugere kører servere eller på anden måde står for vedligeholdelse eller sikkerhed. Alle kan derfor forbinde til en blockchain og data kan let og hurtigt skrives, læses og verificeres uden behov for tredjeparter eller tunge IT-systemer. For at gemme data i en blockchain betales et lille gebyr der tilsvarer datamængden, for simpel tekst-data som dette eksempel bygger på vil denne pris være så ekstremt lav at den er uden praktisk betydning.

Men blockchains er ikke bare en ny type sexet database som vi kan gemme små tekst-stumper i, faktisk var den første blockchain-applikation en decentral digital valuta med et indbygget peer-2-peer betalings system. Dette system er bedre kendt som Bitcoin.

I løbet af de seneste år har verden altså ikke kun fået én, men hele to nye, skinnende og revolutionerende teknologier.
1. Åbne, sikre og globale databaser.
2. En betalings-infrastruktur der tillader direkte Peer-2-Peer mikrobetalinger ned til fraktioner af én enkelt øre.

For at forklare hvordan et system der virker til fordel for både forbruger og annoncør kunne fungere i praksis, så lad mig bruge min kollega “Jesper” som eksempel.
Jesper er programmør og han er tilmed en rigtig dygtig en af slagsen. Det betyder at Jesper formentlig tjener en ganske udemærket månedsløn. Jesper har heller ingen børn endnu og han bor sammen med sin kone i en lejlighed hvor de deles om den lave husleje. Jesper har derfor en meget høj disponibel indkomst, til gengæld bliver han meget let begejstret for ting der enten blinker, bipper, flyver, vibrerer, smager godt eller ser flotte ud.
Der er altså rigtig kort fra tanke til Dankort i Jespers verden, og han bruger mange tusinde kroner på luksus-forbrug hver eneste måned. Jesper er altså den “perfekte forbruger”, enhver marketingschefs våde drøm og han gør gladeligt sit for at holde gang i Danmarks økonomi og sikre væksten. Der er bare et enkelt problem – Jesper er nemlig ung og god til IT, så selvfølgelig bruger han en effektiv adblocker og mulighederne for at vise denne købelystne, letpåvirkelige og impulsive unge mand online-annoncer er nærmest ikke eksisterende.
Sur røv hva?

Hvordan kommer vi så igennem til Jesper?
I denne model beskriver jeg hvordan vi ved at give Jesper et økonomisk incitament for at lukke visse annoncer igennem sin adblocker, både får skabt ham et bedre indholds-feed og samtidig giver annoncørerne et langt bedre beslutnings grundlag når de skal målrette materiale og byde på banner/annonceplads.

At bevise ting hurtigt og nemt er som sagt én af de ting der er blevet muligt med blockchains, så det første Jesper vil gøre er at samle beviser for både online køb og køb i fysiske butikker, disse unikke blockchain-kvitteringer samler han i sin blockchain-wallet der også indeholder hans blockchain-identitet. Denne handling linker automatisk Jespers online identitet sammen med hans historiske købekraft samt detaljer om hvilke produkter vi med 100 % sikkerhed kan bekræfte han bruger penge på. Vi har altså ren forbrugs-data, helt uden støj og usikkerhed, det lyder allerede ret lækkert gør det ikke?
Anyways, så langt så godt.
Jesper kombinerer nu denne wallet med sit adblocker-plugin hvor han også indtaster sit blockchain-valuta konto-nr.
Nu vil der automatisk ske det at hver gang Jesper åbner f.eks. ekstrabladet.dk så vil hans plugin selv levere en detaljeret profil på Jesper, så når annoncepladsen kommer i udbud hos internettets annonce-købmænd så behøver de hverken at bruge tracking cookies, tredjeparter eller anden data af tvivlsom kvalitet og/eller karakter.

Kan I se hvor jeg er på vej hen?

For at citere Robert De Niro – New York gangsterfilmen Goodfellas fra 1990.
“Now the guy’s got Paulie as a partner.” “But the guy’s gotta come up with Paulie’s money every week, no matter what.
Business bad? Fuck you, pay me.
Oh, you had a fire? Fuck you, pay me.
Place got hit by lightning, huh? Fuck you, pay me.”

Tilbage i maskinrummet hos ekstrabladet.dk kører der nemlig nu en auktion hvor Jespers opmærksomhed er i udbud (bemærk at dette sker på millisekunder og hjemmesiden er ikke loadet i Jespers browser endnu). Det der gør vores auktion unik er dog at data er af meget højere kvalitet end vi er vant til og Jesper’s plugin deltager aktivt i forhandlingerne. Det betyder at alle bud/annoncer der er enten for lave eller for uinteressante, konsekvent bliver mødt af en digital langemand og et metallisk “Beep Blop, Fuck you, pay me!” fra Jesper’s addblocker-robot. Når auktionen og forhandligerne er overstået vil annoncøren sende en betaling direkte til Jesper’s blockchain-valuta konto-nr, betalingsmidlet kunne f.eks. være bitcoins og afhængigt af forhandlingerne kan bitcoin-beløbet tilsvare langt under en øre eller langt over en krone. Hele processen er sket på under et halvt sekund og både penge og data er blevet udvekslet uden der på noget tidspunkt har været behov for bankoverførsler, PayPal-lignende transaktioner, login-systemer, passwords eller andre tredjeparter.
Ekstrabladets hjemmeside vil nu åbne i Jesper’s browser, formentlig med en stor fed bannerannonce der reklamerer for en meget dyr dims der både blinker, bipper, flyver, vibrerer, smager godt og ser flot ud.

pehfw

Stor tak til GroupM Danmark for at invitere mig til at stå og bande på jeres tech-scene og tak for et godt arrangement!

simon@paradigmcomsult.dk
Twitter @SimonOusager
LinkedIn Simon Ousager

 

 

Velkommen til Blogchain.dk

Som første blogindlæg kommer her lidt løse tanker omkring den nuværende tilstand af blockchain-industrien - Velkommen til blogchain.dk!


Distributed ledger technology, kryptovaluta, Byzantine fault tolerance systems eller blockchains? – kært barn har mange navne og blockchains er i løbet af det seneste år gået hen og blevet et meget kært barn for mange personer, uanset om de er kryptoanarkister eller bankfolk.

Som selvudnævnt blockchain ekspert arbejder jeg til daglig med blockchains både som underviser, konference arrangør og iværksætter, men hvordan skal man som dansker eller dansk virksomhed forholde sig til en teknologi der på ingen måde ikke har bevist sin kommercielle værdi endnu?
Sandheden er nemlig at de eneste der i øjeblikket driver profitable blockchain-virksomheder er små bitcoin-vekselerer, internet-narkohandlere og hackere der kræver løsepenge for at dekryptere dine egne filer.
Nåå ja, og så selvfølgelig konsulenter som mig selv der tager sig godt betalt for at tage ud og fortælle hvorfor blockchain-teknologien “i øjeblikket svarer til internettet i 90’erne”.
Samtlige af de virksomheder vi ser omtalt i både finansielle, tech og mainstream-medier baserer i øjeblikket deres forretning på store mængder risikovillig kapital og genererer ikke noget der bare minder om profit til hverken founders eller investorer.

Men kan vi så ikke bare konkludere at blockchains er en boble og rykke videre til “the next big thing” som f.eks. robo-advisors, alternativ finansiering og kreditvurderinger, (big) data mining eller mobilbetalinger og loyalitetsprogrammer? Det er jo ikke fordi der er mangel på smarte og “disruptive” buzzwords som finanssektoren kan smide deres truede penge efter?

Måske, men det er samtidig også min egen arrogante erfaring at størstedelen af de personer jeg møder der ikke mener at der er potentiale i blockchains ganske enkelt ikke har forstået hvordan blockchains fungerer eller endnu værre, bedømmer dem ud fra nogle parametre som det aldrig har været meningen de skulle konkurrere på.
Blockchain-industrien er stadig i sin spæde ungdom, men i modsætningen til udviklingen af “internettet i 90’erne” så har vi allerede et globalt internet nu. Det betyder at blockchain-innovationen i øjeblikket sker på en global skala og eftersom “closed-source blockchains” på mange måder er en selvmodsigelse, er al kildekoden tilgængelig for alle der ønsker at innovere. Uanset om der så er tale om banker, anarkister, startups, konsulenthuse eller organisationer der driver grundforskning.

Blockchains giver os nogle rigtig spændende muligheder for nytænking indenfor delte databaser, især når man kigger på f.eks. redundans, transparens og interoperabilitet. Samtidig tror jeg dog også at blockchains i sidste ende kan reduceres til ekstra hestekræfter i bankernes fælles kapløb mod bunden.

Her på Blogchain.dk vil jeg forsøge at svare på nogle af de spørgsmål som blockchain-teknologien rejser og jeg vil naturligvis også benytte muligheden for at komme ud med mine egne forudsigelser, tanker og produkter.

God læselyst!